ETYMOLOGISK ALMANAK

— al tid i udvikling
Månen er: Aftagende-trekvart

December

Decem er 'ti' på latin. Endelsen '-ber' har jeg ingen forklaring på endnu.
Den tiende måned i den romerske kalender. Den tolvte i vores.

I de fleste sprog, jeg kender til, har man optaget navnet og bevaret det, selvom kalenderen er rykket lidt, så det nu bruges om åets tolvte måned.
Engelsk: December; tysk: Dezember;
Fransk: décembre; spansk: diciembre; italiensk: dicembre.
Russisk: декабрь [djekabrj·].
Men som det fremgår nedenfor, er der undtagelser.

Folkelige navne

I gamle dage brugte danskerne navnet 'kristmåned', fordi – nå ja, det siger vel sig selv.
Ordbog over det danske sprog

Lignende folkelige benævnelser bruger man i Skotland og Irland.
På gælisk kalder de måneden for 'an Dùbhlachd', mørkemåned. Det kan være at der her er tale om en folkeetymologisk misforståelse, for Dwelly har Dùdlachd, som foruden at være navnet på måneden også har betydningerne 'stormvejr' og 'vinterdyb'.
I Irland hedder måneden så vidt jeg har forstået, 'Mí na Nollag', julemåned. Begge benævnelser virker umiddelbart forståelige.

På tysk har de mange folkelige navne for december: 'Heiligmanoth' og 'Christmonat' forklarer sig selv. 'Schlachtmonat', 'Wolfsmonat' og 'Wintermonat' ligeså. 'Hartmonat' må være en hård måned, selvom det forekommer lidt underligt. Den rigtigt hårde tid kommer jo først senere på vinteren, hvor frosten bider og forrådet begynder at slippe op?

Taler vi her om en slags sproglig klasseskel, hvor de lærde bruger fremmedartede og religiøse navne, mens almindelige folk, benævner månederne ud fra det, der kendetegner tilværelsen i det pågældende tidsrum?


Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2020-12-28

Mere af samme slags: