ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Tiltagende-halv

Oktober

Octo er 'otte' på latin. Endelsen '-ber' er der ingen, der kan forklare.
Den ottende måned i den romerske kalender. Den tiende i vores.

I de fleste sprog, jeg kender til, har man optaget navnet og bevaret det, selvom kalenderen er rykket lidt, så det nu bruges om åets tiende måned.
Engelsk: October; tysk: Oktober;
Fransk: octobre; spansk: octubre; italiensk: ottobre.
Russisk: октябрь [oktjabrj].
Men som det fremgår nedenfor, er der undtagelser.

Folkelige navne

I gamle dage brugte danskerne navnet 'sædemåned', fordi det var i denne måned man skulle så vinterrugen. Man må sige, det er et lidt mere virkelighedsnært navn, der relaterer sig til de livsvilkår, der gælder for den pågældende periode.

Lignende folkelige benævnelser bruger man i Skotland og Irland.
gælisk kalder de måneden for 'an Dàmhair', damh-dhàir, en sammentrækning af 'damh', kronhjort og 'dàir' sæd. Kronhjortens brunsttid.
I Irland hedder måneden så vidt jeg har forstået, Deireadh Fómhair, 'slut på høsten'-måneden.

På tysk har de 'Weinmond' eller 'Weinmonat', vinmåned, hvad der sikkert har noget med vinhøsten at gøre.

Taler vi her om en slags sproglig klasseskel, hvor de lærde bruger fremmedartede og religiøse navne, mens almindelige folk, benævner månederne ud fra det, der kendetegner tilværelsen i det pågældende tidsrum?



Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2020-11-10

Mere af samme slags: