ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-trekvart

Niðmyrkr

Jeg ved ikke, om vi har noget moderne dansk udtryk for Niðmyrkr. Vore forfædre brugte ordet til at benævne den mørke tid mellem næ- og nymåne, hvor månen ikke er synlig på himlen. Det kulturhistoriske leksikon oversætter udtrykket med mørkt uden måne eller bælgmørke.

Myrkr er vel let nok at genkende i moderne dansk mørke, så der er der vel ikke så meget at undre sig over. Det er der vel egentlig heller ikke ved ordet nið, som vi genfinder i moderne dansk ned. Den etymologiske ordbog trækker en tråd tilbage til urnordisk niþjō, som skulle være en afledning til nið med betydningen nedgåen. Den egentlige betydning af niðmyrkr må så være mørket når månen er nede eller det måneløse mørke.

Vi genfinder i øvrigt også nið i moderne dansk , som er betegner månens aftagende fase. Den tiltagende fase er nymåne.

Fænomenet Niðmyrkr er ganske spændende. Her ser vi meget tydeligt et gab mellem hver omgang i månens cykliske rundgange. Den fødes i niðmyrkr og vokser sig stor og stærk og har sin blomstringstid som fuldmåne. Derefter går det "næ ad bakke" og ender tilbage i niðmyrkr, hvor der for en tid faktisk ikke findes nogen måne. Tilsvarende gab finder vi også i døgnets cykliske forløb, hvor kvælden eller natten er det tidspunkt, hvor det gamle døgn er slut, og hvor det nye først skal til at skabes. I årets gang er der et lignende hul, hvor det gamle år er slut, og det nye endnu ikke rigtigt er kommet i gang. Det lader til, at alting har et sådant cyklist forløb med et gab imellem hver omgang, hvor det gamle skal svinde helt bort, for at det nye skal kunne starte på en frisk uden at være befængt med det gamles skavanker. Lidt ligesom når vi i moderne tid beskærer stauderne helt ned til roden, hvis vi gerne vil have nye og friske skud til næste år.

Selv verdens gang ser ud til at have dette cykliske forløb. Vi kan læse om det i Eddaen, hvordan der først er et ingenting, Ginnunga gab, hvoraf alting vokser frem. Og efter Ragnarok går der ligeledes et lille stykke tid, inden en ny verden vokser frem af den gamle.

Jeg tænker, at disse overgange må have været meget spændende for de gamle nordboer. For vil det nye være lige som det gamle, er der udsigt til forandringer, eller kommer der overhovedet en runde mere? Ikke så sært, at de gamle havde travlt med at tage varsler og udråbe deres ønsker og håb for fremtiden ved disse lejligheder.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2021-05-16