ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-trekvart

Kvæld

Tro ikke mørket når lyset går ned
i skumringens fang.
Alltid er det på jorden et sted
Soloppgang.
Andre Bjerke, fra samlingen Prinsessen spinner i Berget (1953)

Et gammelt ord for aften. Ordet er endnu almindeligt brugt i norsk og svensk. På oldnordisk regnede man ifølge den etymologiske ordbog aptan fra klokken 15-18, hvorefter kvelden, den døde tid, satte ind.

Etymologi

Kvældens etymologi er spændende. Ordet genfindes i en mængde europæiske sprog i forskellige former, der alle har noget med død at gøre. Den fællesgermanske rod er rekonstrueret til *kwelðdaz eller *kwelðdiz og indoeuropæisk *guel-to eller *guel-ti. Andre danske ord af samme rod er f.eks. kvæle og kval, der har noget med at pine, plage og dræbe at gøre.

Tysk og engelsk

Kvælden findes på tysk i formen Kilt, f.eks. i blomsternavnet Kiltviol. Man kan også gå på Kilt, nabobesøg om aftenen eller gå Kiltgang, dvs. liste sig på besøg hos kæresten om kvælden. Oldhøjtysk havde ordet quiltiwerc, kvældværk om aftenarbejde.

I betydningen plage har tyskerne Qual ligesom på dansk.

Oldengelsk kender også ordet i begge betydninger: cwield for død og cwieldtid for kvældstid, dvs. dødstiden. Det er døden, der dominerer om kvælden. I moderne engelsk er quell det samme som at kvæle, dræbe eller andet i samme skumle stil.

Død og genopstandelse

Det spændende ved etymologien her er jo, at man kan få et indtryk af, hvordan vore fjerne forfædre har opfattet kvælden som et ophør af tid, et mellemrum af ingenting mellem den ene dag og den næste. Jeg kunne forestille mig, at det må have været forbundet med en vis spænding, for ikke at sige angst, for om verden ville genopstå igen næste morgen.

Det er interessant at se den samme forestilling gå igen i forhold til året, der også fuldender et helt livsforløb hver vinter, for så (forhåbentlig) at genopstå næste forår. Måske har man set menneskelivet på en lignende vis, hvor man kommer af intet, bliver til intet og genopstår af intet i en ny form. Og verdens gang: opstår af et Ginnungagab og går til grunde i et Ragnarok for måske at genopstå påny.

Jeg har fantaseret lidt mere over emnet i artiklerne Aften, Nat og Den rette vej rundt.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-03-05

Mere af samme slags: