Dag
Ligesom ordet 'nat' kan 'dag' føres helt tilbage til en fælles indoeuropæisk rod, nemlig *ager, eller sådan noget lignende. Men i modsætning til nat har ordet haft en anden grundbetydning af varme eller ild. Efterhånden er ordet rigtig mange steder blevet brugt om 'dagen', mens det andre steder har fået betydning af 'sommer'. Den oprindelige betydning har naturligvis også overlevet i forskellige sprog, ligesom det er brugt som en slags metafor i betydningen 'feber'.
Den etymologiske ordbog giver et forsigtigt bud på, hvordan 'ild' kan komme til at betyde 'dag', og foreslår at det måske kan henvise til den brændende tid på døgnet.
Jeg må indrømme, at ordbogen ikke helt tilfredsstiller min nysgerrighed. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at mennesker og dyr jo er varme, når de er levende, og at dagen, døgnets varme tid, jo også er den levende periode, i modsætning til kvælden, der jo i den grad er den døde tid. Modsat må man samtidig erkende, at ilden jo også somme tider hører døden til. Det er jo den, der fortærer og opløser den eksisterende orden og efterlader resten som et uordnet kaos. I den nordiske mytologi er Muspelheim, ildlandet, jo kaosmagternes land
Der er i det hele taget en spændende modsætning indbygget i dette kaos, som jo både er nedbrydende og samtidig grundlaget for en genfødsel af en ny orden.
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2021-05-26
Mere af samme slags:
- Døgn
- Aften
- Kvæld
- Tusmørke
- Skumring
- Nat
- Gry
- Dæmring
- Morgen, rismál
- Dag
- Otte
- Eykt
- Undorn
- Náttmál
- Formiddag
- Eftermiddag
- Dagmál
- Nón