ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-trekvart

Otte

"Hr. Oluf rider om Otte,
men lysen Dag ham totte"
Dansk folkevise, Elverskud

"Om otte" er tidligt om morgenen, før det bliver lyst. Otte er et gammelt ord for morgen, som jeg tror er gledet ud af det danske sprog for mange år siden. Måske lever det videre i en eller anden dialekt.

Det kulturhistoriske leksikon fortæller, at otte er den af de otte ætter, der ligger lige før, det bliver tid til at stå op. En æt er et gammelt udtryk for et tidsrum, der omtrent svarer til tre moderne timer. Otte begynder efter den beskrivelse allerede klokken halv et om natten og slutter kl. halv fire om morgenen. Herefter begynder den tid på døgnet, hvor man arbejder. Man stod tidligt op i gamle dage!

Vi finder ordet i oldnordisk ótta, og i norsk og svensk som otte og otta.
I gotisk, siger ordbøgerne, havde ordet formen ūhtvō, og i gammel engelsk og tysk ūkta. Det leder sprogforskerne bagud til en rekonstrueret fællesgermansk form, *unktwōn, og længere bagud endnu til en fælles indoeuropæisk form, *ņktu, som er afledt af samme rod som 'nat'.

Dermed føjer otte sig til en række af ord, der på forunderlig vis har en grundbetydning af mørk eller utydelig, og som fra tidlig tid er blevet brugt om den overgangsfase, hvor det er for mørkt til at se, men alligevel lyst nok til at skimte en smule. Se f.eks. artiklerne her i almanakken om Morgen, Skumring, Gry, og Dæmring.



Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2021-05-25

Mere af samme slags: