Eykt
I gammel tid brugte man at opdele døgnet i enheder (ættir), hver af en længde på tre timer. Hver ætt havde sit eget navn. Eykt var den ætt, der varede fra klokken halv et til klokken halv fire efter moderne tidsinddeling.
Eirikur Jónsson nævner i sin oldnordiske ordbog en mere udvidet brug af ordet, så det også kunne betegne dagens begyndelse klokken halv fire om morgenen, og en time ekstra om eftermiddagen fra klokken halv fire til halv fem. Det lyder rimeligt, at når den mindste tidsenhed havde en længde, der svarede til tre moderne timer, ville der også være lidt slok i, hvornår den ene æt ender og den næste begynder.
Egentlig betegner en eykt den tid på døgnet, hvor der arbejdes, dvs. fra klokken halv fire om morgenen til halv fire om eftermiddagen. Ordet er beslægtet med øg og åg og betyder 'beåget', dvs. 'spændt for'. Eykten er den tid på døgnet, hvor man er 'spændt for', altså hvor man arbejder. Med tiden har ordet åbenbart fået indsnævret sin betydning til især at markere begyndelsen og slutningen på arbejdsdagen.
Her i landet er ordet vist kun bevaret på Lolland og Falster, hvor man i de lokale dialekter vistnok kan bruge øgtmad eller en øttønder om en mellemmad eller et mellemmåltid efter endt arbejdsdag. Jeg har aldrig selv hørt det, men det må jo være rigtigt, når det er nævnt i ordbøgerne!
Etymologien
De Vries nævner en rekonstrueret germansk form, *jaukiþo. Det centrale element er jauk, hvorfra man kan spole tilbage til en fælles indoeuropæisk form, der kunne staves *iug, og som Köbler kan genfinde i forskellige former i de europæiske sprog, alle sammen med den fælles grundbetydning 'at binde sammen'. Det er jo også hvad man gør, når man lægger åg på sit trækdyr; man forbinder det med vognen eller ploven, eller hvad dyret nu har af arbejdsopgaver.
Texas University har også en lang række afledninger: Latin, jugum (åg); spansk, junta; gammelfransk aider (at hjælpe), for bare at nævne nogle. Og så er der alle fremmedordene, der har noget med '-jungere' at gøre: conjungere, konjunktion, konjunktiv, adjungere m.fl.
Der er en oversigt over døgnets ætter i artiklen om Døgnet.
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2021-05-23
Mere af samme slags:
- Døgn
- Aften
- Kvæld
- Tusmørke
- Skumring
- Nat
- Gry
- Dæmring
- Morgen, rismál
- Dag
- Otte
- Eykt
- Undorn
- Náttmál
- Formiddag
- Eftermiddag
- Dagmál
- Nón