Året
Et år er den tid det tager for jorden at bevæge sig en omgang rundt om solen, dvs. 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 46 sekunder ifølge Den store danske. Regnestykket går ikke op med dage, uger, måneder osv. Så der er en masse figumdik med skudår osv. Men det interesserer os heldigvis ikke i denne sammenhæng.
Et fælles indoeuropæisk ord, med en grundbetydning i retning af tid, år, årstid, forår, sommer, tid etc. Afledt af en rod med betydningen at gå. Året må således være noget i retning af tiden, der går.
Peter Skautrup fortæller, at ordet år i førkristen tid ikke var særlig meget brugt. I stedet talte man om antal vintre. Jeg forestiller mig, at man har opfattet år som den igangværende tid, mens man, når man skulle tælle, har haft brug for at holde styr på de afsluttede tidsperioder. Og det er vinteren, der markerer skillelinjen mellem to år. Det gamle år dør, og det nye begynder om vinteren.
Ifølge ODS betegner året den frugtbare tid, nok underforstået, at vinteren på en eller anden måde er en død tid, der ikke rigtig tæller med. Et års tid kaldtes iamlange eller en jævnling, et underligt ord, der betyder noget med "lige lang" (tid).
Nordisk: år; engelsk: year; tysk: Jahr
Fransk: année; italiensk: anno; spansk: año
Russisk: год [god]. Fra fem år og opefter regner man i somre. Russerne er sære i dette stykke!
Irsk: bliain; gælisk: bliadhna. Afledt af en indoeuropæisk rod, hvoraf f.eks. dansk "glide" også er opstået. Ideen er nok den samme som for ordet "år", at tiden skrider fremad, mere eller mindre gelinde.
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2022-03-09