ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-trekvart

þorramánuðr

Første måned efter midvinter. Ifølge Claesby og Vigfússon skulle þorramánuðr begynde på en fredag og sluttede på en lørdag. Startdatoen kunne således ligge et sted mellem 9. og 16. januar efter den gamle julianske kalender. Senere, efter kalenderreformen, fastlagdes startdatoen til 24. januar. Det virker lidt rodet, men det skriver de altså. Det kulturhistoriske leksikon fortæller, at norsk folketradition fastlagde þorramánuðr til første nymåne efter 6. januar og 30 dage frem. Det synes jeg lyder forståeligt. Jeg tænker, at man har set midvinteren (ligesom midnatten) som et skæringspunkt mellem det forgangne og det kommende, og nymånen er tilsvarende begyndelsen på en ny periode. Den første nymåne i et nyt år havde jo en helt særlig skæbneladet betydning. Þorrablótet var et af årets vigtigste blot, og det forstår man jo godt, alt taget i betragtning.

Det er lidt usikkert, hvorfor måneden blev kaldt þorramánuðr, men vi kan jo sige, at den er opkaldt efter en finsk eller samisk sagnkonge, som nogen besøgte en gang i en fjern fortid. Det er der skrevet om i et par af de overleverede sager, Da Norge blev fundet og Hvorledes Norge blev befolket. Denne Þorri sagdes at nedstamme fra en urtidsjætte ved navn Fornjotr, som boede helt langt oppe i Finmarken eller i Kvenland. Foruden Þorri havde Fornjotr en hel stribe andre efterkommere, der alle ser ud til at personificere forskellige vejrforhold, der har med vinteren at gøre: Frosti, Jokull, og Fonn (fog som i snefog). Þorri var søn af Snær (sne) og bror til Drifa (snedrive). Der nævnes også, at Ægir (vandet), Logi (ilden) og Kári (vinden) skulle høre til i samme familie.
Þorri plejede at holde et stort blot ved midvinterstid, og þorramánuðr er selvfølgelig den måned, hvor der holdtes midvinterblot.

Etymologi

Men til sagen: Hvad betyder þorri så? Førnævnte Cleasby & Vigfússon mener, at þorinn kan være førnutid af verbet þverra, som betyder noget med at mindske eller blive mindre. Det er i så fald vinteren, der tænkes på. Efter at vi har passeret midvinter, begynder vintergækkerne og alle de andre små forårstegn at myldre frem, og vi ser tegnene på at vinteren er på tilbagetog. Det lyder umiddelbart plausibelt, men jeg ville have forventet, at de gamle havde fundet et ord frem, der kunne afspejle, at det nye år nu så småt er i vækst.

Jan de Vries nævner kilder, der har samme opfattelse som Cleasby & Vigfússon. Men det er ikke den eneste tolkning. Andre sprogforskere hælder til, at þorri kan være afledt af þurr, som betyder tør. I så fald er þorramánuðr den tørre måned. Det synes jeg, lyder lidt søgt. Men de pågældende har nok ment at have argumenterne i orden. En tredje mulighed kunne være, at ordet har noget med Turri at gøre. Det skulle være finsk og være en betegnelse for et eller andet mytisk væsen. Det skulle igen være relateret til en germansk rod, þver eller þur med betydning af at binde sammen, sådan at man i udviklingens løb har fået et ord, der betegner en eller anden form for vækstsymbol. de Vries kalder denne tredje tolkning 'höchst unwarscheinlich'. Det har han nok sine grunde til, men dem kender jeg ikke. Jeg synes jo, det lyder meget rimeligt. Sådan nogle ord kan vel godt have vandret frem og tilbage mellem germanske, dvs. nordiske sprog og finsk/samisk. Et ord, der på en gang kan betegne et mytisk væsen og et vækstsymbol, må da være et rigtig godt navn til den mytiske trold, der lægger navn til og symboliserer, at året nu begynder at spire frem af vinterens golde ikke-tid.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-25

Mere af samme slags: