ETYMOLOGISK ALMANAK

Ordet er lidt besynderligt. I den etymologiske ordbog får man blot at vide, at der er tale om en afledning af dag. Men der er mere i det endda.

Den etymologiske ordbog siger: Indoeuropæisk *ghru-, at stråle eller funkle. Ordet grå er af samme ophav, selvom det i dag nærmest er modsætninger.

Nat er bare nat. Nat hedder nat på alle de sprog, jeg kender til. Det er om natten, at det meste og værste spøgeri foregår.

Hvorfor er det nu, at vi altid fejrer højtiderne aftenen før den egentlige dag, f.eks. Sankt Hans Aften før Sankt Hans Dag, juleaften før juledag osv.?

Et gammelt ord for aften. Ordet er endnu almindeligt brugt i norsk og svensk.

Det er med ikke at komme for godt i gang:
"Naar man synge om Morgenen, vil man græde inden Aften"

Oldnordisk skuma. Når dagen begynder at blive skummel. De natlige uhyrer står måske på lur i skyggerne.

Ligesom ordet 'nat' kan 'dag' føres helt tilbage til en fælles indoeuropæisk rod, *ager, eller sådan noget lignende.

Et af de mange ord, vi bruger til at beskrive overgangen mellem dag og nat. Det er overgangstilstanden, der beskrives, og ofte bruges samme ord både om den tidlige morgen og den sene nat.

Hvad er tus-? Den etymologiske giver en kedelig forklaring. Heldigvis er der også en lidt mere spændende mulighed.