Søndag
Søndag er solens dag og den syvende dag i ugen. Dermed er der al mulig grund til at tro, at dagen må være en grundlæggende god og lykkebringende dag, og sådan har man også betraget søndagen så længe mands minde rækker tilbage.
Søndagsbørn
De mennesker, der er kommet til verden på en søndag, kaldes "søndagsbørn", og det siges om disse, at de både er synske og fremsynede, idet de ikke blot kan se meget, som er skjult for alle andre, men også kan se ind i fremtiden og forudsige dødsfald og lignende.
Det er ofte sket, at disse mennesker, hvor ingen andre så noget, har set hele ligskarer komme ud af et eller andet hus i byen, og de er blevet set vandre afsted så tydeligt, at man endog har kunnet genkende personer, der var med i følget. En tid efter er der da netop indtruffet et dødsfald i dette hus, og nu har alle kunnet se det samme følge drage gennem byen. Dette kaldes ligsyn
.
J.M.Thiele III, nr 638
Jeg har mere om synskhed her.
Sygdom og sundhed
Den, der bliver syg på en søndag, med ham vil det bedres inden den niende dag. Eller også er det tegn på, at han næppe kommer sig af denne sygdom
J.M.Thiele III, nr 422
Vejrvarsler
Søndags regn og mandags slud
det holder hele ugen ud.
Søndags vejr til middag
er ugens vejr til fredag.
J.M.Thiele III, nr 69-70
Lidt folketro
Vil nogen gjøre ret fiskeredskab, så skal derpå begyndes om søndagen, når messe holdes, og i søndenvind, derefter kan ved garnet ventes lykke.
J.B. Evald Tang Kristensen VI, 1032
Det kraftfulde syvtal
Måske skyldes forestillingen om, at søndagen skulle være spcielt god, at dagen er den syvende i rækken af ugedage. Tallet syv er jo uhyre kraftfuldt. Prøv at læse her, hvad Marcus Tarentius Varro skrev om tallet syv for mere end 2000 år siden.
Jeg har også selv her i almanakken en lille artikel om heldige og uheldige tal.
Hviledag
Der er blandt de lærde og de religiøse nogen uenighed om hvornår ugen egentlig begynder og slutter. I vor tid har den opfattelse imidlertid sejret, at søndag er ugens sidste dag, hvor Herren hvilede sig efter at have skabt verden. Dagen er derfor også vores hviledag, hvor det er helt skidt, hvis man arbejder med noget som helst.
Uanset hvilken dag, der er den sidste og dermed skal være hviledag – og uanset hvilken begrundelse man bruger – tænker jeg, at ugen skal have tid til at slutte ordentligt, inden man skubber tidshjulet i gang til den næste rundtur. Det lader til at have været opfattelsen længe før kristendom og kirke opstod og begyndte at blande sig i, hvordan ordentlige folk skulle opfatte tidens gang. Natten kræver f.eks. også ro for at dagen kan komme godt i gang, ligesom alt arbejde skal indstilles i juleperioden for at det gamle år kan rundes helt af, inden det nye skal begynde. Overholder man ikke disse regler, modarbejder man tidens gang og verdens orden. Det kan ikke være andet end en stor synd!
Der er lidt om det med at gå rundt her.
Etymologi
Søndag er et oversættelseslån fra græsk og latin, hvor man fra ældgammel tid havde brugt at opkalde ugens dage efter de syv store himmellegemer, som man dengang havde kendskab til. Via oldsaksisk sunnundag eller oldengelsk sunnanedæg menes ordet at være kommet til norden engang i romersk jernalder.
Oldhøjtysk: sunnuntag; tysk: Sonntag; engelsk: Sunday.
Det forekommer mig umiddelbart underligt, at nordboerne ikke har oversat ordet til 'soldag', når nu de har oversat de fleste andre ugedages navne. Men måske har ordet 'sunna' ikke været så fremmedartet for de gamle nordboere endda. Ordet er vist brugt i Alvisamal, og ordet 'sunnundagr' skulle også være kendt i oldnordisk, så selvom det måske har virket lidt gammeldags på nogle, har det nok godt kunnet gå ind i sproget uden at behøve at oversættes.
Kirken har kæmpet for at få udryddet de hedenske benævnelser. Uden det store held, bortset fra søndag, som man mange steder fik gjort til Herrens dag. Måske er ø'et i søndag en folkeetymologisk indrømmelse til kirken, 'sønnens dag'.
Fransk: dimanche; spansk: domingo; italiensk: domenica (altsammen afledt af det latinske 'dies dominicus', Herrens dag).
Vesterude, i det gæliske Skotland og Irland siger man også Herrens dag. Gælisk: Di-Dòmhnaich, irsk: Dé Domhnaigh. Begge ord må være hentet fra kirkelatin ligesom de sydeuropæiske pendanter. En dag hedder normalt 'là' på de gæliske sprog. I de frikirkelige egne i Skotland bruger man underligt nok 'Là na Sàbaid,' sabbatdagen, for søndag.
I Rusland ligner ordet for søndag, воскресенье [vaskresenje] så meget ordet for genopstandelse, at det i grundbetydningen må være det samme ord, måske til minde om påskesøndag.
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2021-09-30