Heldige og uheldige tal
Ulige tal er som regel heldige, mens de lige normalt regnes for uheldige. Sjovt nok er der en tommelfingerregel inden for grafisk design og kunst, der siger, at ulige antal af noget og ulige opdelinger af arealer gør sig bedre end lige. Men som man ser nedenfor, er der undtagelser.
Et
Selvom det er et ulige tal, er 1 hverken heldigt eller uheldigt.
Tre
3 er et ulige tal og dermed heldigt. Mange betydningsfulde hændelser optræder tre ad gangen – det gælder i øvrigt også ulykkelige begivenheder.
»Mod forskelligt hekseri og forgørelse siges det, at man sammen med en god ven ganske stiltiende skal gå ind på kirkegården og lægge sit hoved på den yngste grav, mens vennen læser fadervor tre gange uden at gøre fejl. Erfarne folk vil imidlertid vide, at det næsten aldrig lykkes vennen at læse uden fejl.«
J.M.Thiele III, nr 564
»Når en moder på den jyske vestkyst har sin søn ude på de fremmede have og længes efter at få at vide, om han lever endnu, eller om han måske er omkommet i havet, vandrer hun så langt ud i stranden, at vandet når hende helt op til hjertet. Så kalder hun tre gange på ham og nævner ham ved hans fulde navn, og hvis hun da ikke ser ham komme, er det tegn på, at han endnu lever, for hvis han var omkommet i havet, ville han sikkert have vist sig for hende.«
J.M.Thiele III, nr 607
»Det siges også, at hvis en ugerningsmand inden solopgang kan nå at slå tre slag på tre forskellige kirkedøre, er han i sikkerhed.«
J.M.Thiele III, nr 628
»I gemle dage var det skik og brug, når et lig blev begravet, at man først bar det tre gange rundt om kirken, inden det blev sænket i graven.
Når et lig bliver båret ud af huset, sænker ligbærerne kisten tre gange i døren, for at den døde ikke skal gå igen.
Den døde plejer at gå igen den tredje nat efter begravelsen.«
J.M.Thiele III, nr 684, 692 og 695
Fem
Alexander Carmichael skriver om tallet fem, at det er et af de hellige tal, men dog ikke så almindeligt som tre, syv og ni. Man kan f.eks. støde på 'fuaimhaire mor nan coig ceann, nam coig meal, agus nan coig muineal,' kæmpen med fem hoveder, fem pukler og fem halse, og en del andre femdelte ting Carmina Gadelica II, side 256.
Seks
På trods af at 6 er et lige tal, regnes det ofte for at være heldigt, måske fordi det rummer to gange 3.
Syv
7 er ulige og dermed heldigt. At søndag i almindelighed anses for at være en heldig skyldes måske, at det er den syvende dag i ugen. At det også er en helligdag, Herrens (hvile)dag, bidrager sikkert også til den opfattelse.
Aurus Gellius (o. 125-180 e.Kr.) genfortæller i sin lille bog, Noctes Atticae, hvad Marcus Terentius Varro (116-27 f.Kr.) skrev om tallet syv i sin bog Hebdomades:
Tallet 7 skulle være meget kraftfuldt og på mange måder dominerende på stjernehimlen. Blandt andet fordi der er syv stjerner i stjernebillederne Store og Lille Bjørn og Plejaderne, og fordi antallet af planeter netop er syv, nemlig solen, månen, mercur, venus, mars, saturn og jupiter. De øvrige var ikke kendt på Varros tid. Videre mente Varro at vide, at der var syv kredse i himlen. Sommersolhverv optræder i det syvende stjernebillede efter Vintersolhverv, og omvendt; og det samme gælder naturligvis for forårs- og efterårsjævndøgn. Omkring vintersolhverv skifter isfuglen fjerdragt, og i syv dage efter vil havet være fuldstændigt blikstille. Desuden, fortsætter Varro, varer månens cyklus netop fire gang syv døgn, og man bemærker, at tallene fra et til syv lagt sammen netop giver tallet 28.
Tallene syv og fire gange syv går også igen når vi kigger på menneskefostrets udvikling. Der går ifølge Varro netop syv dage fra befrugtningen til ægget koagulerer og bliver klart til at udvikle sig. Efter de første fire uger er kønsorganer, hoved og rygrad dannet, og efter syv gange syv dage er fostret stort set færdigdannet i livmoderen og mangler blot at få den rette størrelse for at kunne klare sig efter fødslen. Børn, der fødes tidligere end efter syv måneder har kun ringe chance for at overleve. Det mest normale er, at børnene fødes efter 273 dage, dvs. i den 40. uge.
Når barnet er født får det tænder inden for de første syv måneder, syv i hver kæbe i øvrigt, og skifter dem igen i syvårsalderen. Visdomstænderne bryder normalt frem inden for de første to gange syv år.
Den syvstrengede lyre skulle have en positiv indflydelse på blodomløbet, især hvis man spiller akkorder over fire forskellige strenge. I forhold til helbredelse efter sygdom er syvendedagene ofte kritiske, navnlig i de første tre uger. Varro undlader ikke at bemærke, at folk der ønsker at sulte sig ihjel, sjældent når så langt før efter den syvende dag. Af andre ting nævner Varro, at de tidspunkter, der har størst og mest afgørende indflydelse på et menneskes tilværelse, er dem, der på en eller anden måde involverer tallet syv eller kombinationer med syv. Et menneske kan desuden maksimalt blive syv fod højt. Herodot fortæller ganske vist i sin Historie, at da man i sin tid fandt liget af Orestes i jorden, var det af den utrolige højde af syv cubit, hvilket ville svare til tolv en kvart romersk fod. Det anser Gellius for helt usandsynligt, selvom Homer godt nok har argumenteret for, at mennesker før i tiden var både højere og kraftigere af statur end moderne mennesker. Homer argumenterede med, at mennesket måtte være blevet mindre efterhånden som menneskeheden var blevet ældre, ligesom det enkelte individ som bekendt bliver mindre og spinklere med alderen.
Alle disse iagttagelser af Varro, vidner om en ganske imponerende forskning, mener Gellius. Men der er mere endnu, skønt de måske forekommer en smule mere banale. F.eks. at der netop er syv vidundere i verden, at oldtidens myter netop var syv i antal, at væddeløbene i Forum Romanum netop strakte sig over syv omgange, og at der netop blev udtaget syv helte til angrebet på Theben. Endelig nævner Varro, at han på den tid, hvor han skrev sin bog, havde påbegyndt sin alders tolvte syvårsperiode, og at han indtil da havde færdigskrevet 70 gange syv bøger. Såvidt Gellius.
Den skotske folkemindesamler Alexander Carmichael har i sin Carmina Gadelica et par sider om syv-tallets fortræffeligheder. Tallet optræder i adskillige talemåder og ordsprog, f.eks. 'Seachd bliadhna cuimhne na ba, Gu la bhratha cuimhne an eich,' en ko husker i syv år, men en hest i al evighed. Tallet udtrykker perfektion og fuldstændighed, skriver han, så hvis man er meget træt, kan man således være 'seachd sgith', syv gange træt. Nok om det Carmina Gadelica II, side .
Ni
9, tre gange tre, er et ekstra heldigt tal.
»På Fyn har almuen den tro, at man ved at tildanne små kors af ni slags træ og bære disse på sig, kan beskytte sig imod sygdomme.«
J.M.Thiele III, nr 558
»Støbning er et middel, som kloge kvinder forstår sig på at bruge imod forskellige sygdomme. Hertil tager hun først fire slags bly, nemlig almindeligt bly, klædebly som tages af stemplet klæde, kirkebly af et kirkevindue, korsbly som tages af vinduesblyet hvor det danner et kors, og endelig arvesølv. Alt dette smeltes ved ni slags ild, det vil sige af ni slags træ, og støbes derefter over den syges hoved gennem en åbnet saks, et sold eller lignende, i en bøtte vand. Mens dette foregår siger den kloge kvinde, hvad der skal siges med en uforståelig mumlen og under adskillige gebærder. En sådan støbning foretages både over mennesker og over dyr.«
J.M.Thiele III, nr 563
»Der er en særlig kraft ved ni-ærter, bælge med ni ærter i. Når en pige vil vide navnet på den person, der skal blive hendes tilkommende mand, kan hun tage en ni-ært og sætte den fast over døren ind til stuen, Hun må da lægge mærke til, hvem der går ind og ud, for den der først er gået tre (sic!) gange gennem døren, efter at bælgen er sat op, hans navn skal hendes tilkommende kæreste også bære. Det samme er tilfældet i Tyskland.«
J.M.Thiele III, nr 614
Ni gange ni er selvfølgelig et uhyre kraftfuldt tal. Alexander Carmichael fortæller: "Nine times nine is the number of straw joints required in the manipulation of 'Eolas nam foineachean,' the charms of the warts, and nine in 'Eolas nam mam,' the charm of the mumps."
Carmina Gadelica II, side 334.
Warts er vorter, og mumps er fåresyge, plager som ondsindede folk kunne finde på at genere andre mennesker med, hvis de altså havde den fornødne viden.
En John Sands fortæller til en anden stor skotsk folkemindesamler, John Gregorson Campbell, om tallet ni:
Nine is regarded as a sacred number. Water taken from crests of nine waves, and in which nine stones had been boiled, is an infallible cure for jaundice [gulsot]. The shirt of the patient, after being dipped in this magic diffusion, is put on wet. Mr Sands says he was personally acquainted with a man on whom this remedy was recently tried, but without effect, as he was on the brink of death. Water taken from nine springs or streams in which cresses grow is also believed to be an effectual cure of jaundice.
…
Sick cattle are trated in a curious way. The doctor being provided with a cog of cream and an oatcake, sits on the sick cow or other animal, and repeats a verse nine times, nine times taking a bit and a sup between each repetition of the rhyme. The cream and the bannock are the doctor's fee."
Gaelic Otherworld, side 655
Tretten
13 er i særlig grad et uheldigt tal, selvom det er ulige og jo egentlig burde være et lykketal. Men det er det altså ikke. Man må ikke side tretten til bords, ikke blive gift den 13. i måneden og ikke stævne ud på rejser på denne dato. Folk, der bliver født den 13. har i udpræget grad odds imod sig senere i livet. Hekse arbejder også altid sammen i hekseroder, grupper på 13. Hvorfor det forholder sig sådan med det stakkels 13-tal, mangler jeg endnu at finde ud af.
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2021-10-08