ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-trekvart

Fredag

Friggs dag.

Hvad der har med kærlighed og frugtbarhed at gøre er godt at begynde på om fredagen. Ægteskaber, landbrugs- og havearbejde og den slags har de bedste chancer for at lykkes, hvis de begynder om fredagen. Bemærk dog, at nogle mennesker mener, at ægteskaber, der indgås om fredagen af en eller anden grund kan ende med at blive barnløse. Det lover til gengæld godt, hvis man bliver født på en fredag.

Fredag er ellers en noget blandet dag, hvor man gør klogt i at tænke sig om, inden man sætter gang i noget nyt.

Hvis fredag falder på den 13. i måneden er det rigtig uheldigt. Så er der ingenting, der kan ende godt.

Forbud, påbud og anbefalinger

Det er godt at klippe sine negle om fredagen, for så får man en glad søndag.
I Tyskland hedder det: Wer am Freitage seine Nägel und Haare abschneidet, der hat kein Ohr- noch Augen-Weh zu befürchten.
J.M.Thiele III, nr. 130

Hvordan det lige hænger sammen, forstår jeg ikke helt.

Det er skidt at begynde på en ny arbejdsopgave eller i et nyt job på en fredag. Det samme er det, hvis man stævner ud på en rejse eller søsætter en ny båd om fredagen.
Der var en gang en mand, der ville vise, at han ikke troede på sådan noget, og han lod bygge et skib, der blev påbegyndt om fredagen, løb af stabelen en fredag, fik navnet Fredag og afsejlede på en fredag, men samme mand så eller hørte aldrig mere til sit skib.
I Frankrig hedder det Le vendredi est un jour malheureux, pendent lequel il ne faut rien entreprendre d'important.
I Tyskland: Der Freitag ist ein Unglückstag für alles, was man an ihm beginnt.
J.M.Thiele III, nr. 130-131

Gælerne var ikke helt så negative over for at påbegynde noget nyt om fredagen. Fredag ansås faktisk for at være en gunstig dag for alt arbejde, der ikke omfattede brug af jern, fortæller den skotske folkemindesamler Alexander Carmichael:

"Three days before being sown the seed is sprinkled with clear cold water, in the name of Father, and of Son, and of Spirit, the person sprinkling the seed walking sunwise the while.
The ritual is picturesque, and is performed with great care and solemnity and, like many of these ceremonies, is a combination of Paganism and Christianity.
The moistening of the seed has the effect of hastening its growth when committed to the ground, which is generally begun on a Friday, that day being auspicious  for all operations not necessitating the use of iron."
Carmina Gadelica I, nr. 88

Brug af jern på en fredag duer altså ikke. Carmichael fortæller videre:

"Upon no account would the people mark their lambs on Friday, or in any manner draw blood on that day. Nor till lately would they use iron in any form on Friday.
A blacksmith in Benbecula, a Protestant, an excellent man and an admirable tradesman, never opened his smithy on Friday. He maintained that 'that was the least he could do to honour his Master.'"
Carmina Gadelica I, nr. 107

Der var dog også dem, der anså fredag for at være en uheldssvanger dag, fordi det jo var en fredag, Jesus blev slået ihjel på korset:

It is not permissible to begin ploughing, reaping, cutting peats, clipping sheep, nor even to cut hair on Friday. If pea-cutting is begun on Friday, some one will remark, 'Tha cuid-eigin an sea an diugh nach faic a mhoine seo loisgte',—There is someone here to-day who will not see these peats burnt. All feel more than they say.

Even the fairies were not allowed to appear on Friday.
Carmina Gadelica II, side 272

Sundhed og sygdom

Bliver man syg om fredagen, kommer der ingen bedring før den syvende eller ottende dag; hvis ikke, vil man blive liggende til den 21. dag
J.M.Thiele III, nr. 422

Vejrvarsler

Fredags vejr gir søndags vejr.
Når vejret på en fredag forandrer sig til det værre, bliver det længe og vedholdende dårligt vejr.
J.M.Thiele III, nr. 71-72

Etymologi

Ordet fredag er sammen med de øvrige ugedages navne kommet ind i de nordiske sprog en gang i sen romersk jernalder, måske en gang i 300-tallet, da den romerske kalender kom i brug heroppe. Fredag er oversættelseslån fra latin, Veneris dies, planeten og gudinden Venus' dag. Det latinske er hentet fra græsk, Afrodites dag.

Ordet menes at være kommet til norden via oldfrisisk 'fria'- eller 'fredei', eller fra oldhøjtysk 'fria-' eller 'frijetag'.
Mellemhøjtysk har vritag, mellemnedertysk har vridach; tysk: Freitag.
Oldengelsk: frigedæg; engelsk: Friday.
Oldnordisk: frjádagr, færøsk: friggjadagur, og nordisk: fredag.

Ved oversættelsen har man brugt navnet på den nordiske eller germanske guddom, der havde mest tilfælles med det latinske forbillede 'Venus', nemlig Frigg. Heraf må man kunne udlede, at de gamle guder var i fuld aktivitet på det tidspunkt.

Ordet Frigg skulle ifølge ordbøgerne være en afledning af et fælles indoeuropæisk ord, *prijos, med betydningen elske eller skåne. I de keltiske og germanske sprog har ordet fået betydningen 'fri', hvad der har fået sprogfolk til at antage, at ordet er kommet ind i de germanske sprog ad omvejen over de keltiske sprog.

Gælerne i Irland og Skotland bruger i øvrigt ikke ordet som benævnelse for fredagen. Her kommer man fasten i hu på denne dag. Gælisk: Di-haoine, og irsk: Dé hAoine. Aoine betyder faste.

I Sydeuropa har man bevaret de latinske navne. Fransk: vendredi; spansk: viernes; italiensk: venerdi.

Russerne tæller dagene i stedet for at give dem hedenske eller mytologiske navne: пятница [pjatnitsa], den femte dag. Det er sikkert kirkelig indflydelse, der har gjort sig gældende.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2021-09-29

Mere af samme slags: