ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Ny

Onsdag

Odins dag.

En temmelig neutral midterdag. Bare fortsæt med det, du var i gang med i går, og lad ellers som ingenting. Men lad dog være med at gifte dig eller begynde i et nyt job om onsdagen. Det skulle du have gjort i går.

Onsdagsbørn er ikke særlig heldige, og så er de endda ofte rødhårede!

Hvis vi her til lands har ment, at onsdagen er en smule grå i løden, så er der en anderledes glødende begejstring for onsdagen ude vestpå i det gæliske Skotland: "Cha robh Ciadaoin riamh gun ghrian", aldrig var der en onsdag uden sol, siger man. Jo, onsdag regnedes for en heldig dag.
Carmina Gadelica II, side 271

Sundhed og sygdom

Er man blevet syg på en onsdag og mærker god bedring på den syvende dag, så bliver man rask, hvis man da ellers ikke dør på den syvende dag herefter.
J.M.Thiele III, nr 422

Etymologi

Et oversættelseslån fra latin, 'dies Mercurii', planeten og guden Merkurs dag, til de germanske sprog, 'Odins dag'.
Mellemnedertysk: wodensdach; oldfrisisk: wensdei; hollandsk: woensdach; oldengelsk: wodnesdæg; engelsk: Wednesday; oldnordisk: oðinsdagr; nordisk: onsdag.

Det forekommer bemærkelsesværdigt, at de gamle germanere valgte Odin som den gud, der skulle svare til den romerske Merkur. I romersk mytologi har Merkur jo ikke den rolle som gudernes overgud, som vi i vore dage mener, at Odin havde i den nordiske mytologi. Men det vidste de sikkert meget mere om, end vi gør i dag.

Tyskerne bruger det lidt mere kedelige 'Mittwoch', som jo bare betyder 'den midterste dag i ugen'. Udtrykket har de hentet fra kirkelatin.
Det samme gælder for islandsk, 'miðvikudagur'.

I Sydeuropa er det stadig Merkur, der lægger navn til ugens midterste dag. Fransk: mercredi; spansk: miércolas; italiensk: mercoledí;.

I vest ser det anderledes ud. Her er onsdag den første af de to dage i ugen, der er opkaldt efter fasten: Di-Ciadain på gælisk og Dé Céadoin på irsk, første fastedag. Anden fastedag er fredag, og dagen midt imellem, torsdag, hedder (dadadah!) 'dagen-mellem-de-to-fastedage'.

Russerne er sjove i dette her stykke: Der ser ud til at være gået kludder i deres nummerering af ugens dage. Den russiske måde at benævne ugedagene på, skyldes som for tysk og islandsk formentlig kirkens indflydelse. Måske er det russiske kludder et resultat af en eller anden kirkelig uenighed om, hvad der skal regnes for ugens første dag. Er det fredag, lørdag, søndag eller mandag? Russerne har holdt på, at ugen begynder om mandagen, men har alligevel accepteret onsdag som ugens midterste dag. среда [sreda] dagen i midten. Det gør den russiske uge lidt sidetung, om man så må sige.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2021-09-29

Mere af samme slags: