Torsdag
Thors dag. En noget tvivlsom dag, hvor du skal være særlig varsom, hvis du arbejder med noget, der roterer. Lad være med at gifte dig på en torsdag.
Politik og slyngelstreger har gode vilkår om torsdagen.
Trods torsdags tvivlsomme karakter er det faktisk meget lovende at være født på en torsdag eller om natten mellem torsdag og fredag. Det siges, at folk, der er født om torsdagen, ofte har klarsyn eller andre særlige evner.
Sundhed og sygdom, folketro
Den, der bliver syg på en torsdag og ikke mærker bedring før den niende dag er gået, han kan være vis på livet.
J.M.Thiele III, nr 422
"I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så sögte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, för solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle döre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt vi."
L.N. Bertelsen. Evald Tang Kristensen VI, 1240
Før i tiden brugte man somme tider at ofre til nissen og andre af de stedlige husånder. Torsdag aften var en særlig god anledning, skriver H.F Feilberg i sin bog om Nissens historie:Offeret skal bringes helligaftner, på de store festtider, eller som i Sverige og Norge torsdag aften, den gamle hedenske helligdag, som bærer Thors navn. Det er ligeledes et træk, der minder om den gamle offerskik, ligesom at Vætten kræver stilhed torsdag aften, vil ikke have sit navn nævnet, ikke oplures.
I en note tilføjer Feilberg, at på Åland vil Thor have stilhed og tåler ej arbejde torsdagskvæld.
Etymologi
Et oversættelseslån til de germanske sprog fra latin, 'dies Jovis', Jupiters dag. Ordet er igen hentet fra græsk, Zeus' dag.
Oldnordisk: þorsdagr; nordisk: torsdag.
Mellemnedertysk: donersdach; tysk: Donnerstag efter vejrguden Donar eller Thunar, den samme som Thor.
Oldengelsk: þunresdæg; engelsk: Thursday.
Jeg synes jo, det er bemærkelsesværdigt, at det er Thor, der har fået pladsen som pendant til gudernes overguder, Zeus og Jupiter, mens Odin får pladsen som pendant til plattenslageren Mercur. Måske skulle vi overveje, hvem der i virkeligheden var den rette helt i den gamle nordiske mytologi?
Sydpå holder de fast i de oprindelige latinske navne. Fransk: jeudi; spansk: jueves; italiensk: giovedi.
Ude mod vest kører de deres eget løb. Onsdag og fredag er fastedage. Ergo er torsdag dagen mellem de to faster, di-Ardoin på gælisk og Déardoin på irsk.
Russerne tæller med mandag som den første dag i ugen, четверг [tjetverg] fjerdedag. Sådan, ikke så mange dikkedarer! I Island tæller man ugedagene fra søndag, så de får torsdag til at være fimmtudagur. Det er der heller ikke mange dikkedarer ved.
Den gode torsdag
Mens torsdagen her til lands har et lidt tvivlsomt rygte, er den helt anderledes positiv ude vestpå i det gæliske. Den keltiske helgen Calum Cille, eller St. Columba som nogen kalder ham, døde nemlig på en torsdag, den 9. juni 597, og siden den tid, har der hvilet et helligt skær over dagen. Alexander Carmichael skriver i sin Carmina Gadelica:
Being dedicated to the beloved Columba, Thursdag was propitious for all good work, especially for work connected with sheep, cattle, and wool-working. It is a good day to be born, to die, and to go forth to battle:
'La gu breith, la gu bas,
La chur gais chon na meirgh.'
Day to bear, day to die,
Day to place the staff to the banner.
Witches and all evil things are powerless on Thursday.
Carmina Gadelica II, side 271f
Hekse og andet ondskab har ingen magt om torsdagen, skriver Carmichael. Heller ikke de underjordiske, altså høj- og elverfolkene, har det nemt om torsdagen. Da er de spærret inde i deres huler under jorden, ligesom de i øvrigt også er om fredagen, lørdagen og søndagen. Mandag, tirsdag og onsdag kan de kun komme op til overfladen, hvis Vorherre giver dem lov. Alt denne indespærring er en straf, de er blevet pålagt, fordi de en gang i tidernes morgen fulgte Lucifer i dennes forsøg på at støde Vorherre fra tronen.
Carmina Gadelica II, side 353
Der er dog en ting, der kan ødelægge gælernes positive indtryk af torsdagen: at Bealltainn, den første dag i maj, falder på en torsdag. Ikke, at Bealltainn i sig selv var ulykkelig, så jeg forstår ikke helt, hvordan det kan få så uheldige konsekvenser:
.… 's meirg is mathair dh'an mhac bhaoth
'd uair is Daorn dh'an Bhealltain
(… stakkels mor til en tåbelig søn
når det er torsdag den første maj).
Carmen Gadelica I, nr. 69
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2022-01-22