ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-trekvart

Årstider

Heroppe nordpå er året delt i de fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Der er almindelig enighed om, at årstiderne skifter ved 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. december. Men astronomerne hævder, at årstiderne skifter ved jævndøgn og ved solhverv. Henholdsvis 20. marts og 23. september, og 21. juni og 21.december.

Nordisk: årstid, tysk: Jahreszeit; russisk: время года (vremja goda).

Andre benævnelser

De franske og engelske ord for årstid, saison og season, skulle være afledt af det latinske ord for eller såtid. Den engelske etymologiske ordbog foreslår ud fra betydningsudviklingen i italienske dialekter, at ordet fra at betyde "så" til også at betyde "så på et gunstigt tidspunkt", og videre til at indebære noget med at modnes og derfra videre til de mange andre betydninger, ordet har fået på engelsk.

De italienske og spanske ord for årstid, stagione og estación, referer måske til, at planeter og stjernebilleder tilsyneladende ligger fast i bestemte positioner i løbet af året, hvor vi siger at befinde os i det eller det stjernebilledes tegn. Ordene er afledt af latin sto, som betyder "jeg står".

Irsk og gælisk

gælisk findes låneordet seusan. Men ellers er der flere muligheder for at tale om årstiderne. Man kan f.eks. tale om ràith, et ord, som McBain genfinder i f.eks. sanskrit i samme betydning. Ind imellem står der *râtio, som jeg synes ligner noget latin, der blandt meget andet kan betyde 'fornuft' eller 'beregning'. Det kan ad snørklede veje lede os frem til de danske ord 'råde'  og 'rad'. Det er vel ikke utænkeligt, at det gæliske ord for årstid, kan have noget med den fornuft eller logik, som ligger indbygget i årets gang.

Aimsir er en anden mulighed, hvor første led, am, betyder tid, og anden del muligvis har noget med en længde eller et vist mål at gøre. Tràth er et godt ord i denne sammenhæng. Grundbetydningen af ordet ligger i en bevægelse igennem noget. Derfra går det over til at betyde alt muligt, der har med tid at gøre: Tid, time, dag, årstid, i tide, tidligt osv. Det siger os måske også lidt om, hvordan man i tidligere tider har opfattet tiden, at det var noget med at holde øje med, hvornår det ville være smart at få visse ting ordnet.

Irerne kan selvfølgelig også finde på at sige séasúr. Og tráth har de ligesom gælerne.

Tre, fire eller flere?

Vi taler i dag om de fire årstider: vinter, forår, sommer og efterår. Men sådan har det muligvis ikke altid været. Peter Skautrup taler om, at der i gammel tid var mindst tre årstider, nemlig vinter, vår og sommer, og muligvis en fjerde, nemlig høsten.

Under andre himmelstrøg end vores er det ikke nødvendigvis relevant at tale om årstider på vores måde. Her er det måske regntider eller tørker, der definerer forskellige årstider. Men det er ikke relevant i vores sammenhæng.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-10

Mere af samme slags: