ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Ny

Efterår

Den nudanske ordbog fortæller, at ordet efterår først er kommet ind i det danske sprog en gang i 1800-tallet. Det gør det jo lidt uinteressant i denne sammenhæng. Men det ældre ord, høst, som vi jo deler med både tyskere og englændere, Herbst og harvest, siger os, at der er tale om tiden, hvor man plukker sin afgrøde.

Den etymologiske ordbog bemærker, at den romerske forfatter Tacitus i sin bog om germanerne oplyser, at germanerne ikke har noget navn for efteråret. Peter Skautrup skriver tilsvarende i sin store danske sproghistorie, at vi oprindeligt kun havde tre årstider, nemlig forår, sommer og vinter. Og så måske høst som betegnelse for efteråret.

Det engelske forfald

Harvest, altså høst, var en gang almindeligt brugt om det engelske efterår. Siden blev det i 1600-tallet af en eller anden grund fortrængt af det franske autumne, hvis oprindelse fortaber sig i gråmørke. Nogle mener, at ordet er af etruskisk oprindelse med en grundbetydning af udtørre eller måske visne. Gammel engelsk havde en lignende forestilling om en sere-month, en udtørringsmåned, i august.

Fall er et andet godt ord, som modsætning til forårets spring. Hvor bladene dengang sprang ud på træerne, begynder de nu så småt at falde af. Hvor året dengang sprang i vækst, begynder det nu at falde hen. Snart er det vinter, hvor året dør hen og gør klar til påny at genopstå til næste spring-tid. Hvor poetisk, egentlig. Og hvor godt beskriver det ikke den oplevelse af tidens gang i tilbagevendende forløb.

Latinerne

Det er godt med ham Tacitus. Hvis det latinske autumne i virkeligheden var etruskisk, havde latinerne jo heller intet særligt ord for efterår. Fransk har som nævnt overtaget autumne, men har masser af andre benævnelser at vælge imellem: après-août, arriére-saison, dernier-temps, osv. som forklarer sig selv, men som ikke kaster noget nyt lys over oplevelsen af årstiden, udover – og det er selvfølgelig vigtigt – at det er noget, der er under afvikling. Det er eftersæson og bagtid på vej mod slutningen.
Italiensk har autunno og spansk otoño.

Russerne har осень [osenj], som jeg ikke lige kan gennemskue.

Gælisk

Irsk: fómhar; gælisk: am foghar. Ordet bruges også om høsten, men betyder nok nærmere noget med "ind under vinter". Fo betyder i hvert fald under, og ghar, dvs. gamur, er roden i geamhradh, vinter.



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2020-11-15

Mere af samme slags: