ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Ny

Henrik Smiths dage

Henrik Smith omtaler i sin Lægebog (Rostock, 1599), at nogle holder på, at der er visse dage, der er uheldige med hensyn til sygdomme og åreladning, idet han bemærker følgende:

  • Den, der bliver åreladt den 17. januar, vil dø det samme år, hvis han ikke bliver blind af stær
  • Hvis nogen dør den sidste dag i januar, opløses hans legeme ikke efter døden
  • Hvis man årelader nogen den 23. februar, da vil han enten dø eller blive ramt af krampe
  • Den sidste dag i februar er skadelig
  • Den, der bliver åreladt den 3. april, vil dø tre dage efter, eller også bliver han angrebet af svær koldfeber
  • Den, der bliver åreladt den 7. eller den 23. maj, bliver gal
  • Den, der bliver åreladt den 3. juni, får enten den faldende syge, eller han bliver spedalsk
  • Hvis nogen bliver åreladt den 3. eller den 25. juli, da dør han eller mister hukommelsen
  • Den, der bliver åreladt den 15. august, dør femtedagen efter
  • Den, der bliver åreladt den 3. eller den 29. september, om han ikke dør samme år, bliver han enten blind eller gal
  • Det samme har den i vente, som bliver åreladt den 21. oktober

J.M.Thiele III, nr 421

Om Henrik Smith har Evald Tang Kristensen indsamlet en del beretninger. Her er en af dem:

Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyn hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen Cyprianus, men kun i en god hensigt. Henrik Smid fik et sørgeligt endeligt. En gang var den svenske dronning i barnsnød, og ingen kunne forløse hende, hvorvel man hentede alle de dygtigste jordemødre. Det var forbudt, at nogen mand måtte hjælpe dronningen; men Smid, der var en erfaren læge, forklædte sig da som kvindfolk og forløste lykkeligt dronningen. Der blev nu stor glæde, og man gjorde megen stads af den heldige jordemoder. Men til al ulykke blev det opdaget, at det var en mand, hvorover han måtte vandre i et hårdt fængsel og blev lænket og pålagt halsjærn. Dog, hver gang det blev spændt, sprang det op igen; men til sidst blev dog Henrik Smid halshugget.

Meddelt af Anton Andersen
ETK IV, nr 198



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-01-22

Mere af samme slags: