Februa

15. februar holdt romerne en gang den renselsesfest, Februa (uden -r i enden), der giver navn til måneden Februar.

Februar var den sidste måned i den romerske kalender, derfor var det god stil at gøre rent, inden man skulle tage hul på det nye år. Den samme gamle skik med at rense det gamle væk, inden man begynder på det nye, viser sig i vores ugenavne, hvor lørdagen er en vaskedag, inden den nye uge begynder om søndagen.

Man kommer til at tænke på det gamle ordsprog: Renlighed er en dyd, sagde kællingen; hun vendte særken juleaften. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at det netop er juleaften, hun vender særken, i stedet for på en tilfældig anden dag i løbet af året. Juleaften markerede jo i gamle dage afslutningen på det gamle år og overgangen til det nye. Så kællingens renselsesritual har en flere tusind år gammel tradition bag sig.

Der er mere om februar og om lørdag her.

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-01-16