ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Tiltagende-trekvart

Valborgsaften

Føst gång po marken om fåroreð

Valborgsaften, sidste aften i april, aftenen før Valborgs dag

De ku jo gåt skie engång imel, te venteren holt let læng ve, ja a ka pende (pinedød) håw, te mi fåer fåtål, engang i haltreseren, da han den føst maj sku kør hæn o hent en somerpig, da måt han ræle nåk kør i slæj, så da holt venteren da nåð ve.
Mæn nåk om de, dæ wa jit arbeð, dær olti sku væ gjåw, hwes de da wa te å kom uð, enen den sist april gik te æjn, å de war å spre målskåðer (muldvarpeskud) uð. Båðe kål å piger kom o stæj, så snår de om fåroreð wa wæjr te eð, å marken wa te å go po. Di haj hwær en skåwl mæ, å så gik de långs o wången, sån te i hvæ haj en ager å spre uð epo, så de ku skam snår blyw te nåð. Målskåðeren sku jæwnes gåt uð, få hæjs war eð it te å go mæ hjöli længer hæn om someren, få gik den igjæmel eð målskåð, så war en så döw, så sjæl ðen bæjst strygstek it ku stryg en åp ijæn. Dæ war it ånt, dæ ku hjælp po sån eð hjöleblað en en slivestien.
Næ ðe gjalt så møð om å få målskåðeren spreð uð enen den sist awten i april, den awten di i Omersysel kaler wolberawten, så har de naturlivis en fåklåreng.
Si, wolberawten blöw ðer bren blos, å ve de sameltes ol böjens kål å piger. Ve de law, te blost wa ve å bren nier, fåswan de drenge, dæ de fåroer wa blöwn komfemiereð. De gik hæn å sat sæ eð stæj, huer i it wa læt å kom te, å dæ sað di så å roft gåðlam (gadelam, dvs. det kommende års kærestepar) åp, å hwes dæ no war en går, huer fålken it haj fåt målskåðeren spreð uð, så sku ðer nåk kom eð hib te ðem, hwæ gång en kål hæjer en pig fræ den går blöw roft åp, å så glæmt hiele fåsamlengen jo it å skåger, så ðe ku høres båðe vit bret, å en gås fålk holt skam it o å sån blyw skyw få i aje djæ grenen å flanern, tu de wa da it sært; mæn no fåstor i så, hwofår målskåðeren olti sku spres uð får maj.
N.P. Bjerregaard: Årets arbejde i Ommersyssel. I Dansk dialektantologi II, side 78, Ommersysseltekster



*) Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-04-29