Peters stol

Den 22. februar kaster St. Peter en varm sten i vandet. Derfor kaldtes denne dag tidligere Peters sten i almanakken, og ikke som nu: Peters stol.
I Norge hedder det endnu Pær Varmestejen.
Tyskerne siger: Sint Mathys weept eenen heet Steen int' Ys.
J.M.Thiele III, nr 12, Thiele citerer en Wulff: Beitr. z. deutzch. Mythol. 241.

 Som vejret er på Peters stols dag, vil det vedblive at være i 40 dage.
J.M.Thiele III, nr 13, Thiele citerer her den Danske Folkekalender for 1842, nr 19.

Naar Pedersdag oprinder beder Bonden, at det dog vil lade være at fryse denne Dag saaledes, som de udtrykke sig: "Te Pejr ka fo hans Pik' i'e Jur'e". Men:
Dersom det fryse St. Peders Nat,
saa vil det fryse derefter saa brat.
Saa vil det fryse saa haardelig
i tredive Dage sige Bonden dig.
Gammelt Vers, Aakjær, nr. 241

Aakjær fortæller endvidere om viben, at den ligger i dvale om vinteren i vældhuller eller under gamle trærødder ell. lign. steder. Somme folk påstår, at de har fundet dem, og viberne så ud, som om de var døde, men var dog levende, når de kom op. Forøvrigt vågner de nok af deres dvale og kommer op natten för den 23. febr. (Peders stol), der måtte det ikke godt fryse den nat."
Aakjær, nr 676

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-04