Kyndelmisse

Om frosten end er nok så streng og vedholdende, så er der dog altid mindst en tøvejrsdag mellem jul og kyndelmisse.

Ligeså mange dage lærken synger før kyndelmisse, lige så mange dage vil den græde efter voldermisse (1. maj).

Hvis solen skinner på kyndelmissedag, følger der megen sol efter.

I Norge hedder det, at bjørnen kommer ud af sit hi på kyndelmissedag, og finder den det da koldt, hopper den af glæde og bliver ude, men er det mildt, trækker den sig endnu længere ind i sin hule end før.

Er det dårligt vejr ved kyndelmisse, kan bonden frit rive høet ud af stakken med begge sine hænder, men er det godt vejr, skal han kun tage lidt ad gangen.
J.M.Thiele III, nr 6, 7, 8 og 10

Sne det den Dag, da sige Bonden:
No halle Kjørmesknud'
hær ud'
mæ hans fi'e hvid Stud'.
Den dag skal man holde ved æ Hjøgl (Opbevaringssted til Høet) med den ene Haand, mens man plukke med den anden, saa at Høet ikke vælte. Det vil sige saameget som, at slippe ens Hø op den Dag, saa er man ilde faren; thi da er der endnu et godt Stykke af Vinteren tilbage.
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr 242

Rim mellem Jul og Kyndelmisse spaar en god Rughøst.
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr 215

Etymologi

Der er vist tale om en fordanskning af det latinske missa candelarum, som betyder lysenes messe. Det var så heldigt, at man på oldnordisk havde et ord, kyndill, der ligesom det latinske ord betyder lys eller fakkel, så det var nemt at oversætte det kirkelatinske til oldnordisk kyndilsmessa. I tidens løb er ordet blevet slidt til og har fået adskillige variede udtaler som f.eks. køndermesse eller kør(e)messe.

Een gang regnede man nok med, at vinteren ville kulminere omkring Kyndelmisse. Når Kyndelmisse slår sin knude (Kjørmes Knud', som Jeppe Aakjær kalder i sin sang om sneflokkene, der kommer vrimlende), er det et udtryk for at vintervejret kan være ekstra slemt omkring kyndelmissetid. Her begynder man efterhånden at længes efter lidt varme.

Ved Kyndelmisse kan man rode lidt under snedriverne. Måske er den lille kyndelmisselilje (vintergæk) på vej op, og så er foråret på vej!

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-03