Nytårsaften, sylvesterdag

Planker der bliver skåret på denne dag, forgår aldrig. Og børn der bliver født på denne dag, har et ekstremt godt udgangspunkt i livet,

Nytårsaften tager madmoderen ikke dugen af bordet som ellers, men hun svøber den forsigtigt omkring brødet og lægger sædekorn af forskellige slags derind, for at sæden i det kommende år skal blive frugtbar i jorden.

Hvis det blæser nytårsaften, skal man gå ud og ryste frugttræerne. Men hvis det er stille vejr, skal man blot gå ud at se til dem, så vil de bære god frugt, når sommeren kommer.
Mannhardt, Die Götterwelt I, 2236, ibid. 286: Im Winter schlafen die seligen Götter, und mit ihnen schläft die ganze Natur. Bei ihrer Wiederkehr in den Zwölften (12 dage efter jul), rüttelt man die Obstbäme und sagt: Bäumchen, wache auf, Frau Holla kommt.
J.M.Thiele III, nr 298 og 312

Den gamle bedstemoder i huset lagde nytåsaften nogle små slatdynger på bordet, en for hver af dem der hørte til husstanden. Den, hvis saltdynge den næste morgen var begyndt at gå i opløning, mentes at skulle dø, inden året var omme.
J.M.Thiele III, nr 621

Hvis man ved uforsigtighed kommer til at slukke et lys nytårsaften, vil der komme lig i huset, inden der er gået et år. Andre siger, at den, der af vanvare slukker et lys nytårsaften, vil dø inden årets udgang.
J.M.Thiele III, nr 658

Skotsk nytår

I Skotland fejrer man ikke nytårsaften, men Hogmanay (udtalt med tryk på sidste stavelse). Der er stor uenighed om ordets etymologi. Nogle foreslår en fransk, andre foreslår en gælisk eller en nordisk oprindelse, men ingen tolkninger er så overbevisende, at de har kunnet slå de øvrige af marken. Interesserede kan læse en udmærket artikel om Hogmanay på Wikipedia, men her går vi ikke nærmere ind i den diskussion.

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2021-04-27