Tamperdag

Fra det hjørne vinden blæser på tamperdag den 16. marts, vil det blive ved med at blæse et fjerdingår!
J.M.Thiele III, nr 18

Falder Tamperdag først i måneden, vil rugen blive bille det år, i modsat fald omvendt.
Således som vejr og vind er en tamperdag og to[lv] dage efter, vil det blive til næste tamperdag, hver dag for sin måned.
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr. 678-679

I det Hjørne, hvori Vinden staar Tampedag vil den i Almindelighed blive til næste Tampedag. Falder Tampedag først i Maaneden vil Rugen blive billig det Aar, men falde den sent, vil den blive dyr.
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr. 212

Tamperdag var oprindelig en katolsk fastedag, der lå ved begyndelsen af hvert af de kirkelige kvartaler. Der var altså fire af dem om året. Oprindeligt har tamperdagene ligget i en eller anden relation til påsken. Det forklarer, hvordan Tamperdag kan falde forskelligt, jf Aakjær ovenfor. På et eller andet tidspunkt er tamperdagene blevet lagt på faste datoer, 2. eller 16. marts, 1. juni, 21. september og 14. december, og så falder denne mulighed for at tage varsler for rughøsten naturligvis bort.
På tamperdagene mødtes Tamperretten, der dømte i ægteskabelige tvister.

Det underlige ord, tamper, er en mundret udgave af noget kirkelatin, quattuor tempora, de fire (faste)tider.

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-04