ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Aftagende-halv

Årstidens sidste dag

I gamle husstande opbevarede man ofte en spand med gammel urin. Det var godt at behandle sit uldtøj med – og så var det et godt middel til at holde de underjordiske på afstand med. De hadede nemlig stanken af gammel urin (hvad menneskene angår må man formode, at de vænnede sig til det). Et sjask fra urinspanden rundt om barselssengen beskyttede den fødende mod at blive bortført af de underjordiske, og et ekstra skvæt rundt om vuggen beskyttede den nyfødte mod at blive bortført og forbyttet med en skifting.

J.G. Carmichael fortæller i sin bog om the Gaelic Underworld, at de underjordiske havde bestemte datoer, hvor de i særlig grad var tilbøjelige til at besøge mennesker og bortføre folk, der var i en hjælpeløs situation eller simpelt hen var uopmærksomme i det afgørende øjeblik. Især i overgangene mellem de forskellige årstider var de underjordiske farlige. Derfor var det i det skotske gælerland en udbredt skik, at man den sidste aften i hver årstid (h-uile latha ceann ràidhe) gik en tur rundt i huset og stænkede væggene, dørene og husdyrene med urin for at holde de underjordiske og i øvrigt alle andre ulykker på afstand.
The Gaelic Underworld, side 25f



Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2023-03-17