Lovisedagen

Oda er der noget, der hedder på gælisk. Det betyder væddeløb eller væddeløbsbane. Ifølge Dwelly var der tale om årligt tilbagevendende begivenheder, som var uhyre populære i den gæliske befolkning helt op til midten af 1800-tallet. Alexander Carmichael skriver om ordet, at det formentlig er hentet til gælisk fra oldnordisk ath, som betyder kamp eller hidse til kamp. Han fortæller også, at det var på Lovisedagen, at man i Norge holdt disse traditionsrige hestekampe eller -væddeløb. Det samme galdt i Skotland, selvom man ikke var så nøjeregnende med den præcise dato.
Det skal såmænd nok passe alt sammen. Gælisk er fyldt med låneord fra gammel nordisk, som udvandrere fra Skandinavien tog med sig, da de bosatte sig blandt gælerne i 700- og 800-tallet, og mon ikke også de har taget en del af hjemlandets traditioner med sig?

En norsk arkæolog m.m. Frans-Arne H. Stylegar har et blogindlæg på internettet, Hesteritualer i yngre jernalder. Han bekræfter i store træk Carmichaels beretning – bortset fra det med datoen. Der findes godt nok en skildring fra et sted, der hedder Valle, hvor man holdt hestekampe og væddeløb på Lovisedagen eller på en lørdag i nærheden. Men også i Norge er der flere datoer i spil. Jeg tænker, at disse kampe har været populære, og at de er blevet afholdt flere gange om året i forbindelse med markeder, højtider og betydningsfulde begivenheder. Måske er arrangementerne i august blevet holdt i anledning af, at sommeren nu er slut, og flok er kommet tilbage fra sæterne og skal til at forberede sig på vinteren?

Stylegar fortæller videre, at hestekampe og væddeløb har været kendt i århundreder, måske endda i årtusinder helt tilbage i bronzealderen, og der er selvfølgelig også forestillinger om, at de har deres oprindelse i et eller andet kultisk. Hesten har jo været et dyr, der på flere måder har forstørret mennesket. Med hestens hjælp har man kunnet transportere større byrder, end man kunne alene med menneskekraft. Og man har kunnet rejse hurtigere og længere end nogensinde før. Hvem ved, om hesten ikke også, når den tid var kommet, har kunnet hjælpe folk hurtigt og sikkert over grænsen til de dødes rige?

Den er jeg tilbøjelig til at tro på. Jeg kommer i tanker om, at mytologien jo blandt andet holder på, at det er heste, der sørger for at trække sol og måne hen over himlen. Og i eventyrernes verden er der utallige eksempler på heste, der bringer heltene over alle mulige grænser og forhindringer, så de kan redde prins(esse)n og slippe hurtigt væk fra forfølgende trolde.

Nåeh ja, hvorfor er det Lovisedag den 25. august? Svaret er, at det aner jeg ikke. Det eneste belæg for datoen, jeg har, findes i bogen Hva dagene vet af Sverre Østen. I opslaget for den 25. august står der, at det er Lovisedagen. Men hvad eller hvem Lovise var, og hvad der knytter hende til denne dato, står der ikke et ord om. Så her er der desværre en hvid plet!

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-01-15