Skærtorsdag

Skjætaastes Tork o Tar o Laangfrejdes Vær', de gjenne såmanne fatte Bar te o græ'
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr. 203

Det skære i skærtorsdag er det samme skære, som vi finder i udtrykket ren og skær. Men hvori består mon det skære i netop denne torsdag i ugen før påske?

Ifølge Kulturhistorisk Leksikon var påsken den store dåbssæson i den tidlige kristendom. Inden dåben skulle folk gennemgå en lang faste og bodsgang for deres tidligere synder. På skærtorsdagen var det tid at blive renset, både bogstaveligt for asken og i overført betydning, hvor man rensedes for al skyld, så man kunne gå ren ind i dåben.

Senere kom påskeugen til at handle mere om det, der skete i dagene op til korsfæstelsen af Jesus, som jo er det, påsken handler om i vore dage. Om torsdagen var Jesus sammen med sine disciple for sidste gang og tog afsked med dem, bl.a. ved at vaske deres fødder. Han vidste jo, hvor det bar henad, at han næste dag skulle blive anholdt og korsfæstet.

Skærtorsdag på andre sprog

På de øvrige nordiske sprog er vi enige om at kalde dagen skærtorsdag.
På engelsk siger man Maundy Thursdag. Maundy er afledt af det latinske mandatum, 'at give i hånden', dvs et (på)bud. Jesus påbyder nemlig disciplene at de opfatte hans handling som et forbillede, de altid skal have i tankerne. I latinsk oversættelse skulle Jesus have sagt til disciplene: "Mandatum novum do vobis …", Jeg giver Eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre; som jeg elskede Eder, at I og skulle elske hverandre.

På tysk siger man Grün Donnerstag. Hermann Paul skriver, at det enten er fordi man denne dag havde tradition for at spise grønkål. Eller også er betegnelsen en oversættelse af det kirkelige navn for dagen, dies viridium, som netop betyder den grønne dag. På denne dag fik bodsgængerne efter traditionen syndsforladelse og blev dermed igen som de grønne blade på Kristi vinstok. Man får en chance til, hvis man angrer sine synder. Det er fin poesi.

Fransk, spansk og italiensk er til gengæld kedelige i denne sammenhæng. På disse sprog er skærtorsdag blot hellig-torsdag. Det er der ærlig talt ikke meget ved.

Ikke-kirkelige traditioner

Den skotske folkemindesamler, Alexander Carmichael, fortæller i sin Carmina Gadelica, at man i det gæliske Skotland kaldte skærtorsdag for Diardoin a brochain, dvs. vællingetorsdag. På denne dag ofrede folk nemlig vælling, øl eller andet godt til havets gud. Det foregik midt om natten mellem onsdag og torsdag. Hvorfor det lige skulle foregå på denne dag, melder historien ikke noget om.
Carmina Gadelica 1, 69

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-03