Sankt Jørgens dag, Gravesdag
Sankt Jørgen var en af de mange helte, der engang kæmpede mod drager og reddede prinsesser. I virkeligheden var han vistnok en kristen soldat, der blev myrdet af den romerske kejser Diocletan på denne dato i år 303, og derved opnåede martyr- og heltestatus i den katolske kirke. Der er en artikel om ham på Wikipedia, hvis det har interesse.
I udlandet kender man Jørgen under navnet Georg, men hvis man tager Georg med hjem til Danmark, kan han f.eks. blive til Graves. Deraf dagens alternative navn, Gravesdag. I gamle dage så folk somme tider de særeste sammenhænge mellem dagenes navne og hændelser ude i naturen. Således hedder det f.eks. om Gravesdag:Å Grawesdaw skal æ stork øwer æ haw o æ howwårm å æ graw
Kristoffer Nyrop, side 235
Alle de Hunde der er født paa denne Dag er Gravhunde eller Grævlingehunde.
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr 243
Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.
Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.
Denne artikel er senest opdateret 2022-02-03