Hellig Korses Messe

Ludvig Holberg skrev en gang om denne dag:

Forgangen Sommer, da jeg var paa min Gaard, og vilde have nogen Underretning om Vand-Møller, sagde en Bonde blant andet, at en Græs-Mølle er pligtig til at optage sine Stieborder ved Cruses Messe. Dette Ord, Cruses Messe, kom mig heelt underligt for; og kunde jeg ikke giette mig til dets Betydelse, saasom jeg ingen Helgen vidste, som havde ført det Navn af Cruse. Da jeg kom til Kiøbenhavn igien, gjorde jeg mig Umage med at efterlede Ordet, og endelig fandt det i den gamle Siællandske Lov Lib IV. Cap 36. indført saaledes: Tha scal han optaghe Stiibord i Cruses Mæsse, ther men gange met Kors; Det er: Da skal han, nemlig Mølleren, optage Stiebordene, i Cruses Messe, naar man gaaer med Kors. Og mærkede jeg da, at det er Hellig-Korses Messe (Festum St. Crucis), som falder ind den 3die Maji.

Ludvig Holberg: "Moralske Skrifter", Epistola XXIX.

Ifølge det kulturhistoriske leksikon er hellig kors-messen i dag indstiftet som en festdag af den katolske kirke til minde om en begivenhed, der fandt sted omkring 320 år efter Jesu korsfæstelse. En kvinde ved navn Helena – hun var i øvrigt mor til den romerske kejser Konstantin den Store – var på rejse i Palæstina, hvor hun sammen med jøden Judas Cyriacus var så utroligt heldig at finde lige nøjagtigt det kors, som Jesus i sin tid var blevet korsfæstet på. I fin stand, med nagler og det hele! Hun lod efter sigende korset rejse på Golgata, hvor det stod i nogle år, indtil perserkongen Chosroes en gang kom forbi på et krigstogt og røvede korset med sig hjem. Det lykkedes dog romerkejseren Heraklius at erobre det tilbage i 628, men hvor det siden blev af, er der vist ingen, der ved med sikkerhed. Man skulle også tro, at tidens tand havde gnavet en del i veddet i årenes løb. Generobringen af korset fejredes af kirken ved endnu en korsmesse den 14. september.

På denne første korsmesse-dag var det skik at bære et Kors rundt på markerne for at fremme frugtbarheden det kommende år. Måske er det en overlevering fra den hedenske tid, hvor man kørte rundt på markerne med frugtbarhedsgundinden Freya i samme øjemed.

I vore dage har gyllesprederen overtaget denne guddommelige opgave.

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2023-05-03