Syvsoverdag

Hvis det regner i dag, bliver det ved sådan i syv uger herefter. Der er nogen, der mener, at det er noget overdrevet. De siger, at det kun vil regne hver anden dag, hver anden uge, eller måske kun en gang imellem.

Den der på syvsoverdagen ligger i sengen til klokken syv, vil komme til at stå sent op hele året igennem.
J.M.Thiele III, nr 37 og 122

Syvsoverdagen har sit navn efter syv mænd, der engang i midten af det tredje århundrede måtte flygte fra kristenforfølgelser i den græske by Efesos. De skjulte sig i en bjerghule et stykke uden for byen, hvor de faldt i søvn og først vågnede op igen 150 år senere. De døde selvfølgelig efter kort tid, men nåede dog at fortælle, hvad der var sket for dem. Der skulle den dag i dag stå en kirke i Efesos på det sted, hvor de syv sovere blev begravet.

Hvorfor det netop er den 27/6, der er blevet opkaldt efter syvsoverne er ikke klart, men en John Granlund skriver i det kulturhistoriske leksikon, at det sikkert har noget med 7-tallet at gøre. 7 er jo et både helligt og heldigt tal ifølge gammel tradition. Det kan man læse lidt om i artiklen Heldige og uheldige tal.

Taget af de underjordiske

Historier om, at folk er forsvundet ned i jorden eller under havet, er der i øvrigt masser af, hvis man kigger efter i de forskellige samlinger af folkeeventyr og beretninger om underlige hændelser.

Folk blev taget af de underjordiske. Nogle blev væk for evigt, andre kom tilbage efter kortere eller længere tid, hårdt mærket på krop eller sjæl. Det er næppe svært at forestille sig, at de, der aldrig kom tilbage i virkeligheden var døde, og at de hårdt mærkede var ramt af en eller anden form for psykisk eller fysisk lidelse. Historien med de underjordiske er måde at sige ”vi ved ikke, hvordan det er gået til, men vi må affinde os med situationen”.

Her er en ultra-lille historie fra John Gregorson Campbells samling til illustration: ’A woman taken by the Fairies was seen by a man who looked in at the door of a brough, spinning and singing at her work’ (en brough er de underjordiskes bolig).

Ronald Black, der har redigeret JGC’s samling kommenterer:

”What we have here is another case in which a young woman has disappeared. Yet we are being told that there is no need to look for her – she is safe and sound and in a happier place. Whether she has been murdered by a drunken partner, molested and killed by a relative, or seduced and done away with by a stranger, society does not want to know.”

Ronald Black, Introduction til John Gregorson Campbell’s The Gaelic Otherworld, Side xlv.

Læg mærke til, at Black siger ”society does not want to know”. Mange gange ved man jo godt, hvad der i virkeligheden skete, men somme tider kan de sociale omkostninger være for store til, at man ønsker at forfølge sagerne yderligere. I et landsbysamfund med 50-100 indbyggere kan det sikkert have været svært at sige: ”Ja, McGregor, din kone har forladt dig. Men det forstår vi alle her i byen. Du er nemlig et ualmindeligt dumt og fordrukkent svin, der alle dage har behandlet hende elendigt. Det var dig, der skulle have været jaget på porten, hvis vi havde haft et sted at sende dig hen!” For hvad nu, hvis McGregor var den eneste eller den bedste smed i hele dalen – eller hvis han var den stærkeste mand i byen? Var det så alligevel ikke bedre at sige: ”Okay, så siger vi, at bjergtrolden har taget din kone. Og så snakker vi ikke mere om det”.

Hvad angår de syv kristne, som gav navn til syvsorverdagen, så er det sikkert sandt nok, at de døde – ligesom de mange andre forfulgte kristne. Det er sikkert også rigtigt, at historien blev fortalt mange år senere – den fortælles jo faktisk endnu. Men mon ikke det er rimeligt at betvivle, at det skulle være de samme syv, der ligefrem genopstod fra de døde for at fortælle historien?

Andre syvsovere

Historien om syvsoverne findes også i mere skæmtsomme versioner, hvor naboerne til en måske knap så begavet familie i nattens løb har dækket familiens vinduer til. Fordi det ikke bliver lyst i stuerne ligger familien og sover syv døgn i træk til hele landsbyens store morskab. Først når en skal ud i et nødvendigt ærinde, opdager de, at solen står højt på himmelen og at de er blevet taget ved næsen.
Det er også en historie, der findes i utallige versioner velsagtens over hele verden.

Bjergtagen

Apropos folk, der forsvinder ind i et bjerg, så har vi jo et godt ord på dansk: at bjergtage, som netop henviser til overnaturlige væseners, der især ved elskov og forførende adfærd lokker mennesker med sig ind i bjergene, hvor de har deres boliger.

Ordbog over det Danske Sprog hævder, at det sædvanligvis kun er børn og yngre kvinder, der oplever at blive bjergtaget på denne måde, men som vi har set, er det vist ikke hele sandheden om bjergtagning.

Andre ordbøger, f.eks. Dansk Ordbog for Folket, nøjes med at sige, at ordet oprindeligt brugtes om det, bjergtrolde gør, når de lokker mennesker med sig ind i bjerget. Senere er betydningen drejet i retning af at forhekse, (for)trylle eller (be)dåre.

Nudansk Ordbog: fængsle nogens følelser fuldstændigt = betage, fortrylle, tryllebinde, forhekse.

Det er sjovt, at de ord, som ordbøgerne bruger til at forklare betydningen af at bjergtage, alle sammen er hentet fra det overnaturliges verden. Man forklarer noget overnaturligt med noget overnaturligt. I den moderne betydning af ordet handler det vel om at et stykke musik, en eller anden idé eller et andet menneske har gjort et stort indtryk på  mennesker, at de helt mister fornemmelsen af tid og sted, eller af ret og rimeligt. Vi bruger altså præcis de samme metaforer i dag, som folk gjorde tidligere. Blot er metaforerne i dag så brugte og velkendte, at vi dårligt kan genkende dem som metaforer, mens de for kun et par hundrede år siden endnu var livskraftige og anvendelige, når man skulle bearbejde seriøse sociale forhold.

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2020-11-16