Sankt Hans aften

Sankt Hans aften tændte bønderne i gamle dage blus på alle højene for at afværge brand i sæden.
J.M.Thiele III, nr 306

På Sankt Hans aften rider alle de gamle kællinger, der er hekse, på deres koste eller ildragere til Bloksbjerg for at holde helligaften med Gammel Erik. Man sikrer sig bedst imod sådanne forbiridende hekse ved at bære pinde af røn på sig og ved at hæfte sådanne pinde ved alle dørene. På Island flyver heksene til Valakyrkja.
Andre steder i landet hedder det, at man skal slå kors på dørene eller sætte gråbuner (en plante) i alle dørkarmene for at heksene ikke skal forvolde nogen skade, når de flyver til Bloksbjerg.
På vejen fra Sakskøbing til Maribo er der ved herregården Engestofte en korsvej, hvor alle de lollandske hekse plejede at samles St. Hans nat. Folk, der har beluret dem i midnatstimen ved at lægge græstørv op på hovedet, har selv hørt en af dem sige til de andre forsamlede: Så! Nu over bjerg og dal til Bloksbjerg.
I Sønderborg har drengene den skik, at de St. Hans aften løber omkring i gaderne med kridt i hænderne og tegner kors på de store sten. Dette gør de for at spille de kvinder et puds, der skal til Bloksbjerg, for heksene kan ikke ride over sådanne kors på deres kosteskafter.
J.M.Thiele III, nr 724-725

I min bedstefaders have voksede der en løvstilk, og på denne blev der hængt en saks hver sankt-Hans nat, for at der ikke skulde flyve forgift af den
C. Sörensen. Evald Tang Kristensen VI, 1148

For at få en lé rigtig god til at skære skal smeden hærde den i mimerdug (den dug, der falder sankt-Hans nat). Der var en smed, som forsøgte det, men der var det slemme ved den, at dersom nogen kom for skade at skjære sig på den, var såret ikke til at få lægt.
P. Jensen. Evald Tang Kristensen VI, 1149

En rod af en birkekvist skåret sankt-Hans nat, når samme falder på en torsdag kl. 12, betegnet med 3 kryds, kan frembringe spøgelse.
P. Jensen. Evald Tang Kristensen VI, 1150

Når den ældste kvinde i et hus sankt-Hans aften planter maj i hörageren, og i det samme løfter skjörterne temmelig höjt op, så bliver hörren lang.
P.L.J. Evald Tang Kristensen VI, 1262

Vil man have lang hör, skal man sankt-hans aften för solens nedgang afskjære en del temmelig lange hyldegrene og plante rundt omkring deri. Så bliver hörren lige så lang som risene.
P.K.M. Evald Tang Kristensen VI, 1263

En kone vilde St. Hansaften gøre en Rejse op gjennem Skorstenen paa en Ovnrage, men stedetfor at sige »Herop og herud«, hvilket er det Troldommens Ord der skal føre op af Skorstenen, sagde hun: »Herop og herned« og denne Fejltagelse havde til Følge, at hun blev ved at fare op og ned i Skorstenen hele Natten og kom ikke videre.
Jeppe Aakjær, Jyske Folkeminder, nr. 147

Bregnefrø

Der er en blomst, der skal gro sankt-hans nat og være udsprungen kl. 12, bestemt ved den tid skal den tages, og så skal den sættes op under prækestolen i kirken den selv samme nat, uden at nogen skal vide af det at sige, at den kommer der. Så skal præsten stå tre søndage på stolen og præke over den, og når man så får den derfra igen, kan man få al sin videskab af den blomst, den kan sige én alting. Den blomst gror kun ét sted i hele Jylland på en eng mellem Jylland og Randers, og den har sådan et underligt navn. De sagde, at det var den, Maren Håning havde al hendes klogskab af. Per Smed i Otting havde set den og vidste, hvad den hed. Han var også et bitte korn sluddersløv og klog på flere ting.
Iver Skade og kone, Havbjærg. Evald Tang Kristensen VI, 1267

Bregnefrö er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den störste heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henne at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag aften, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra kirken, så lo karlen, så snart han så til konen. Det blev manden gål ved og skjældte karlen noget ud, han kunde ikke forstå, hvad de havde med hverandre. "Det er ikke så underlig, te a ler," siger han. "Hvorfor?" "Jo, for sådant et hovedsmykke, som vor moer havde på i kirken, det har a ikke set mage til; men nu har hun lagt det." "Hvad hovedsmykke kunde hun have på, det var jo ligesom de andre folks." "Nej," siger karlen, "hun sad med hendes flødegryde på hendes hoved." Da hun hørte det, så sprang hun hen og vendte hans sko. Da var der faldet bregnefrø i dem, for det var netop sankt-Hans aften, han gik over heden, og bregnen bærer frø sankt-Hans nat. Nu kunde karlen ikke se noget mere. A har været med til at passe nöje på den nat, og manden, som a var hos at lære at gjøre hjul, han sagde, at han tit havde været ude sankt-Hans nat at se efter det, men heller intet fundet. Han hed Kristen Timian og boede i Lindum ved skoven.
Niels Krist. Jensen, Fredbjærg. Evald Tang Kristensen VI, 1268

En jæger var ude på jagt sankt-Hans aften. Han var i støvler med vide skafter, og så traf der til at falde bregnefrø ned i dem. Nu kunde han se alt, hvad der var skjult i jorden, f. ex. af rigdomme.
E.T.K. Evald Tang Kristensen VI, 1269

En krybskytte rendte en gang her inde i Rold Skov, og han havde fået noget i hans sko. Da han kom ned i kjæret til Katkjelde ved Gravlev, sad heksene der og kjærnede, det kunde han se, ved det han havde fået dether bregnefrö i hans sko, og han skød vistnok ind imellem dem. De blomstrer sankt-Hans aften og bære frø den samme nat blot i to timer.
Jens Kristensen, Ersted. Evald Tang Kristensen VI, 1270

Bregner skal ikke bære frö uden selve sankt-Hans aften. Der var en pige, der hed Karen Marie – hun er nu i Amerika – og hun kom og vilde have mig med ind i skoven den aften. Vi havde noget papir med hver, der var skrevet noget på, og hun havde skrevet det, der skulde skrives. Det papir skulde vi lægger under bregnerne, og hun sagde, at hun fik nok, men a fik intet. Det frø var jo til at gjøre kunster med.
Margrete Jensdatter, Mejlby. Evald Tang Kristensen VI, 1271

En klog mand havde fortalt en mand, der er død ovre i Boes for få år siden, at når han gik ud i skoven sankt-Hans nat imellem bregnerne, skulde der falde frø i hans træsko, for de bar modne frø den nat, og når han fik det frø, kunde han se uden på en ko, hvad kulør kalven havde, og se meget mere. Han gik virkelig også ud den nat, det er sandhed, for manden har selv fortalt det for mig; men da han havde gået et lille stykke, så han en lille sort mand, der gik ved siden af ham af samme störrelse, som han var selv. Så blev han bange og rendte hjem, og frø fik han ingen af. Han svedte og pustede, alt som han løb, og tog så hans hat af, men den tog også sin hat af. Han troede jo naturligvis, det var Djævelen selv.
Ane Marie Jensdatter, Hårby. Evald Tang Kristensen VI, 1272

Mig og så to til, Jens og Klemmen, de var begge to her fra byen, vi var gået en sankt-Hans aften for at få noget bregnefrø oppe i Restrup skov. Vi skulde være der akkurat kl. 12, men så blev vi forjaget, for avditørens sönner så os. Det var gået op at se til skovfogdens kone, og så blev det for sent for os. Så gik vi til blus oven på den tur. Bregnefrø kan gå igjennem ni lag papir, men det sidste (det tiende) lag skal de tage det på. Så rå de har det enten i en skohæl eller støvlehæl eller under deres tunge, så er de usynlige.
Lars Hansen Dun, Sønderholm. Evald Tang Kristensen VI, 1273

Ord eller orddele, der er markeret med *, er rekonstruerede af sprogforskere. Øvrige ord er kendt fra overleverede tekster.

Hvis ikke andet er noteret, henviser alle kildeangivelser til litteraturlisten.

Denne artikel er senest opdateret 2022-02-03