ETYMOLOGISK ALMANAK

al tid i udvikling

Månen er: Tiltagende-trekvart

Der blev fundet 19 artikler i den valgte kategori

Marts

Tormåned. Fra latin 'martius', efter krigsguden Mars. Den første måned i den gamle romerske kalender.

Januar

Efter den græsk-romerske gud Janus med de to ansigter, hvoraf det ene vender fremad og det andet vender bagud.
Janus havde bla. ansvaret for døre og åbninger, og var dermed også ansvarlig for, at året får en god åbning.

Maj

Deus Majus. Efter Jupiter alias Zeus, den største og mægtigste af de antikke guder – måske!

Februar

Renselsesmåned. Det er på tide at rense sig for synd og anden snavs i anledning af nytåret. I Tyskland kan det være måneden, hvor hundelorte blir synlige.

Måned

Måneder i vores moderne forstand, hvor hver måned har en nøjagtig placering og udstrækning i forhold til året, ser ud til at være en moderne ting.

April

Fåremåned. Latin 'aprilis', der muligvis betyder 'den næste' eller sådan noget. Marts var første måned i den romerske kalender, april er den næste.

Juni

Skærsommer. Opkaldt efter den romerske gudinde for ægteskabet, Juno, søster og kone til Jupiter.

Juli

Høstmåned. Opkaldt efter den romerske kejser Caius Julius Cæsar (100-44 fvt)

August

Opkaldt af romerne efter deres daværende kejser Octavianus Augustus, den ophøjede, (63 fvt‐14 evt).

September

Fiskemåned. Septem er 'syv' på latin. Endelsen '-ber' er der ingen, der kan forklare

Flere artikler: 1 2